Balkan Bulgar

World music festival på Global '07 med Karen Jørgensen som gæstesanger

Balkan Bulgar er fire musikere fra københavnsområdet, der er forgabte i de finurlige melodier og taktarter der kendetegner østeuropæisk folkemusik. Vi har spillet sammen i mange år og er udpræget balkanfreaks, med enkelte afstikkere til svensk, tyrkisk og arabisk musik.
Vi har efterhånden optrådt på de fleste world spillesteder i københavn, såsom Cafe Kino, verdenskultur centret (Nørre Alle), Global, Børneteatret (Christiania), kulcafeen, Islandsbrygge kulturhus osv. Vi har tidligere været så priviligerede at blive udvalgt til World music festival på Global for upcoming bands.

Vi kan bookes til koncerter eller private arrangementer.

Traditionel balkan musik, såsom bulgarsk, makedonsk, rumænsk og klezmer er på programmet når Balkan Bulgar spiller op for mavedansere eller balancerende på hestevogn i den frie Københavnske natur. Hæsblæsende skæve rytmer og rigtige sjælere!

Simon Øltieng - harmonika/kontrabas
Katrine Klante - klarinet, fløjte og sang
Klaus Mogensen - guitar, kontrabas og tambura
Marianne Mogensen - perkussion og orientalsk dans

Gæstemusiker: Kerstin Backlin - violin